Disse digitale værktøjer kan optimere din virksomhed

Der findes masser af teknologier og digitale værktøjer, der kan hjælpe med at løse udfordringer i din virksomhed. På grund af den konstant stigende digitalisering er de fleste virksomheder nemlig afhængige af at have et velfungerende og fejlfrit digitalt system, som kan håndtere data på den mest optimale måde. Men det kan være svært at finde rundt i, hvilke værktøjer der er mest kompatible til at dække netop din virksomheds behov. Derfor vil vi her komme med et par bud på gode digitale værktøjer, der med sikkerhed kan bidrage til at optimere din virksomhed.

Pointview

Pointview er en platform, der kan hjælpe med at håndtere, visualisere og digitalisere punktskydata. Den er især relevant for dig, hvis din virksomhed ofte udarbejder 3D-modeller eller interaktive kort. Pointview kan nemlig håndtere data fra alle slags opmålings- og scanningsmetoder, hvad enten det er opmålinger fra land, vand eller luft. Det gør, at du nemt kan udarbejde digitale repræsentationer af virkeligheden. Samtidig gør det brugervenlige og intuitive system platformen utrolig nem at tilgå, selvom der er massive og komplekse datamængder involveret. Du behøver ikke engang at downloade programmet eller installere diverse plugins, fordi det er en webbaseret løsning, som du blot skal logge ind på.

Google Analytics

Google Analytics kan hjælpe dig med at forstå din virksomhed, hvis I enten er aktive på de sociale medier eller har en hjemmeside – eller begge dele for den sags skyld. Du kan nemlig indsamle en masse kundedata og information via Google Analytics, som din intuition og egen kundeforståelse ikke ville kunne fortælle dig. På den måde kan du få indsigt i, hvem dine kunder er, hvad de er interesseret i, om dine markedsføringskampagner rammer plet eller ved siden af og om hvorvidt der er mulighed for at tilpasse dine produkter, så de rammer dine kunders behov endnu bedre. Disse indsigter vil med garanti gavne dig i dine fremtidige forretningsbeslutninger, og det vil forbedre din virksomheds konkurrenceevne, da datakontrol er helt essentielt på det digitale marked.

IT-sikkerhed

Dette er ikke et konkret digitalt værktøj, men blot en påmindelse om og et opråb, der skal hjælpe dig med at huske at prioritere din virksomheds digitale sikkerhed. Der findes en masse gode råd, vejledning og digitale værktøjer, som kan hjælpe virksomheder med at sikre og ruste sig mod eksempelvis cyberangreb, hacking eller datalæk. Det grundlæggende, og samtidig også et af de vigtigste råd, handler om, at I først og fremmest skal danne jer et overblik over virksomhedens systemer og programmer. Derefter skal I sørge for at opdatere både systemer og programmer løbende, tage backup af data løbende og selvfølgelig investere i et godt og stabilt antivirus og firewall program, der kan beskytte jer mod eventuelle angreb.