På weekendtur med kæresten i Danmark

Det er ikke altid lige nemt at finde ud af hvad kæresten har lyst til, det kan de fleste par nikke anerkendende til. Der findes et utal af forskellige aktiviteter man som par kan lave, men hvis man har været sammen længe er der gode chancer for, at man har prøvet det meste. 

Derfor kan det virke lidt som at være et lille barn i is-kiosken når det kommer til de sidste valgmuligheder – Hvad skal man vælge, hvad skal man vælge? 

Jeg har skriblet et par ideer ned til ting som kærestepar kan lave i denne kolde forårstid, som du garanteret ikke har hørt før. 

Naturen i Danmark er besøget værd

Selvom du måske ikke, ved første øjekast på vejret, skulle tro det, så er Danmark faktisk utrolig rigt på flot og tilgængelig natur – og så har du endda et hav af gratis overnattelsesmuligheder. 

Der findes en app som hedder Shelter, der viser alle de steder i Danmark hvor der er et gratis shelter som du kan sove i natten over. Hvis i mangler ideer til en hyggelig weekend, og ville beskrive jer selv som nogle naturmennesker, så er Shelter appen måske vejen frem for jer. 

Alle disse shelters ligger i naturskønne omgivelser og vil bestemt være en oplevelse værd! Hvis i har bil, kunne i til og med besøge et par stykker på vejen – det er billig, nem og hyggelig udendørsferie lige der!

Pak tasken, madgrejet og kaffen og tag et smut ud i den danske natur!

Hvis ikke du er naturmenneske

Så vil det sikkert glæde dig at høre at der findes et utal af forskellige spa ophold hvor du og kæresten kan slå benene op. Rundt omkring i Danmark ligger der mange forskellige spa ophold med forskellige temaer. Der er alt fra udendørs spa til wellness spa til fitness spa – det er næsten kun fantasien der sætter grænserne. 

Hvis du normaltvis går og har en travl hverdag med mange bolde i luften, så kan et spa ophold måske også være den perfekte pause for dig. Mange danskere går nemlig og stresser i hverdagen og det gør intet godt for hverken vores energiniveauer eller humør. 

Ved at tage en weekend væk fra hverdagens sus og dus får du mulighed for at få lagt de mest væsentlige problemer på hylden og fokusere lidt mere på dig og din partners forhold – det er en win-win, både for arbejdslivet men også for parforholdet.