Tjekliste når du skal have ryddet et dødsbo

Når et familiemedlem går bort, vil I ofte stå i en svær situation, hvor der er mange ting, der skal tages hånd om. F.eks. skal afdødes bolig ryddes og rengøres. Der vil være en række opgaver og krav knyttet til dette, især hvis det er en lejebolig, der er tale om. Her er en tjekliste, som kan give dig et overblik over spørgsmål, det er godt at få afklaret, når du skal have dødsboet ryddet:

  • Hvilke genstande vil I gerne beholde som minde om afdøde? 
  • Hvilke genstande skal sælges eller bortskaffes?
  • Aftale med søskende og andre familiemedlemmer om dødsboets genstande
  • Hvornår skal boligen gennemgås? Hvem skal være til stede? Hvem holder styr på det, der aftales?
  • Skal I selv sørge for rydning og rengøring af boligen, eller skal I have hjælp af et dødsbofirma?

Og en tjekliste til den praktiske del af rydningen:

  • Husk værktøj, så du kan afmontere f.eks. billeder og lignende på vægge
  • Plastsække til genstande, som skal bortskaffes
  • Flyttekasser til de genstande, som du gerne vil beholde fra afdøde
  • Trailer eller flyttevogn til bortkørsel af møbler og affald
  • Rengøringsartikler: Støvsuger, gulvspand og moppe, rengøringsmidler, klude
  • Hjælp fra venner og familie

Hvad gør du med afdødes genstande?

Der er forskellige muligheder: Hvis boligen rummer værdifulde designermøbler eller kunstgenstande, kan du vælge at sælge dem online eller på et auktionshus. Salg ved et auktionshus vil være forbundet med gebyrer og salærer, når du er privatkunde. Du kan heller ikke være sikker på den pris, genstanden auktioneres for. Det kan derfor være en fornuftig og tidsbesparende løsning at få et dødsbofirma til at hjælpe dig med at få solgt værdigenstande til auktionshuset til markedspris.

Møbler, som ikke kan sælges, kan du vælge at køre til aflevering hos en genbrugsbutik. På den måde kan du sikre, at afdødes genstande ikke bare smides ud, men bruges meningsfuldt af andre. 

Få professionel hjælp til rydning af dødsboet

Måske har du ikke tid og kræfter til at sørge for den ret omfattende opgave det er at få ryddet et dødsbo. Derfor kan den rigtige løsning for dig være at at overlade hele opgaven til professionelle. Ved den løsning kan du tage dig tid til dine nærmeste i denne svære periode og f.eks. sørge for arrangementerne i forbindelse med begravelse af afdøde.

På Sjælland kan du få hjælp til rydning af dødsbo. Hvem tømmer dødsbo ? Det gør f.eks. Dødsbo Hjælpen, der har mere end 20 års erfaring med denne opgave. Firmaet tilbyder professionelle ydelser til alle dele af processen, med omhyggelig og professionel indsats.